Evika Silina er regerings-chef i Letland. Hun stopper nu som leder. Hendes flertal i parlamentet findes ikke mere.
Grunden er droner fra Ukraine. Droner er små fly uden en pilot. De fløj over Letland og styrtede ned. En drone ramte et lager med olie i byen Rezekne.
Der kom ild. Ingen mennesker kom til skade. Silina gav forsvars-minister Andris Spruds skylden. Hun sagde: Luft-forsvaret virker ikke godt nok. Luft-forsvaret skal stoppe fly og droner.
Silina tvang Spruds til at gå af. Hans parti forlod derefter regeringen. Nu har Silina ikke nok stemmer i parlamentet.
Præsident Edgars Rinkevics leder efter en løsning. Han mødes med alle partier på fredag. Den gamle regering bliver, indtil en ny er klar.
Letland bruger mange penge på sikkerhed. Landet frygter angreb fra Rusland. I oktober er der nye valg i Letland.