Den militære konflikt i Mellemøsten har nået et nyt niveau af spænding. Efter at Israel og USA indledte fælles luftangreb mod Iran den 28. februar 2026, rapporterede det israelske militær den 5. marts, at en tolvte angrebsbølge mod mål i Teheran var afsluttet. Ifølge officielle oplysninger rettes operationerne mod militære anlæg, missilbaser og landets flåde. Målet er at neutralisere den konventionelle trussel fra iranske missiler og droner.
I Washington afviste Repræsentanternes Hus en 'resolution', der skulle have stoppet krigen. Dermed beholder Præsident 'Donald Trump' foreløbig den politiske opbakning til at fortsætte operationerne. USAs forsvarsminister 'Pete Hegseth' understregede på en pressekonference den teknologiske overlegenhed hos koalitionsstyrkerne og erklærede, at man ønskede at undgå en langvarig konflikt, men udelukkede ikke kategorisk brugen af landstyrker. Han bekræftede desuden de første amerikanske tabstal som følge af iransk beskydning.
Iran reagerer med trusler og føler sig styrket af regionale allierede. Observatører frygter en indblanding fra 'Hizbollah' i Libanon eller 'Huthi-Milizen' i Yemen, hvilket kunne kaste regionen ud i en brand. De diplomatiske spændinger afspejles også i Europa: Israels ambassadør i 'Wien' advarede om alvoren ved iranske trusler. Den civile luftfart i regionen, blandt andet i lufthavnen Berlin Brandenburg (BER), forbliver stort set indstillet på grund af sikkerhedssituationen.
