Den militære konflikt i Mellemøsten har nået et nyt niveau af intensitet efter de seneste angreb fra USA og Israel mod Iran. I det amerikanske senat mislykkedes et forslag fra Demokraterne, der havde til formål at begrænse præsident Donald Trumps beføjelser til at føre krig. Trump havde godkendt operation 'Epic Fury' uden forudgående samtykke fra Kongressen, hvilket førte til drabet på den iranske revolutionsleder Ali Khamenei.
I Storbritannien står premierminister Keir Starmer over for kritik, efter han tillod USA at bruge britiske militærbaser til defensive formål. Tidligere var der rapporter om, at kabinetsmedlemmer havde blokeret en bredere involvering. Samtidig afviste Det Hvide Hus rapporter om en planlagt bevæbning af kurdiske grupper til en landoperation i Iran.
Den italienske regering under Giorgia Meloni meddelte, at de vil levere luftforsvarsudstyr til Golfstaterne for at beskytte civil infrastruktur mod iranske gengældelsesangreb. I Tyskland advarede Israels ambassadør Ron Prosor mod mulige hævnaktioner på europæisk jord. I mellemtiden landede de første evakueringsfly med europæiske statsborgere, herunder 151 østrigere, som blev fløjet ud af kriseregionen via Oman.
Økonomisk udløser usikkerheden tydelige reaktioner: I Storbritannien hævede førende kreditinstitutter som HSBC og Coventry Building Society renten på fastforrentede realkreditlån. Eksperter tilskriver dette stigende 'swap-sätze' og forventningen om højere inflationsrater som følge af mulige stigninger i energiomkostningerne.
