I den nuværende politiske debat om uddannelse i Østrig er forberedelsen af børn og unge til et digitalt samfund kommet i fokus. Undervisningsminister Christoph Wiederkehr ønsker en omfattende reform af læseplanerne for gymnasiet (AHS-Oberstufe). Hans idé er, at det nye obligatoriske fag 'Medier og Demokrati' skal indføres fra skoleåret 2027/28. Derudover skal faget informatik udvides med området 'Kunstig Intelligens' (KI) og få mere undervisningstid.
Samtidig har en gruppe anført af erhvervsmanden Alexander Zach dannet en bevægelse, der kræver et selvstændigt fag for medieuddannelse. Zach argumenterer for, at emner som cybermobning, desinformation og håndtering af sociale medier har så stor betydning for demokratiet, at de ikke kun bør behandles tværfagligt. Mediekundskab skal betragtes som et grundlæggende redskab, ligesom matematik eller engelsk.
For at finansiere de nye fokusområder foreslår ministeriets plan, at man skal skære ned på timetallet i andre fag. Især undervisningen i latin er i spil; antallet af ugentlige timer i gymnasiet kan falde fra de nuværende tolv til otte. Disse planer møder kritik fra lærernes repræsentanter og fortalere for humanistisk dannelse, som ser latin som et vigtigt fundament for kritisk tænkning og kulturel identitet.
Udvidelsen af mediekundskab får også støtte gennem samarbejde med medierne. Østrigs public service-station, ORF, har lanceret et initiativ med platformen bildung.ORF.at og tilbyder i samarbejde med partnere som dagbladet 'Der Standard' workshops for lærere og skoleklasser. Målet er at styrke evnen til at skelne mellem fakta og falskheder samt at formidle journalistiske værktøjer i undervisningen.
