I en navneafstemning vedtog den tyske Forbundsdag torsdag omstruktureringen af 'Bürgergeld' til en ny grundsikring. Loven, som gradvist skal træde i kraft fra den 1. juli 2026, markerer et betydeligt skift i den tyske socialpolitik. Regeringen reagerer hermed på den anspændte budgetsituation og målet om hurtigere at få folk, der kan arbejde, integreret på arbejdsmarkedet.
Kernelementerne i reformen er skærpede pligter til at samarbejde og et udvidet sanktionssystem. Ved afvisning af rimelige jobtilbud eller kvalificeringsforanstaltninger vil der fremover være øjeblikkelige nedsættelser af basisydelsen på 30 procent i tre måneder. Særligt vidtrækkende er reglerne for manglende fremmøde: Fra og med den tredje forsinkede aftale på jobcentret kan en fuldstændig tilbageholdelse af ydelser ske, hvilket i den følgende måned også kan påvirke dækningen af bolig- og varmeudgifter. Jobcentrene får desuden bemyndigelse til at anmode om lægeerklæringer ved gentagen udeblivelse.
Koalitionen bestående af Unionen og SPD forsvarede den nye regel som en nødvendig balance mellem solidaritet og personligt ansvar. Mens Unionen fejrede afslutningen på 'Bürgergeld' som en opfyldelse af et centralt løfte, understregede repræsentanter fra SPD, at beskyttelsesmekanismer for familier med børn og særregler for vanskelige boligmarkeder bevares. Kritik kom fra venstrefløjen ('Die Linken') og De Grønne, der advarede mod social nedgang og stigmatisering af de berørte. Den nye regel indebærer også, at flygtninge fra Ukraine fremover vil modtage ydelser efter loven om ydelser til asylansøgere, hvis de er ankommet efter den 1. april 2025.
