I en hidtil uset militær optrapning har USA og Israel siden den 28. februar 2026 gennemført store luft- og missilangreb mod mål i hele Iran. Ifølge officielle bekræftelser fra Teheran omkom den mangeårige øverste leder, Ayatollah Ali Khamenei, under angrebene. Angrebene, der betragtes som et 'halshugningsangreb' mod Islamiske Republiks magtcentrum, var målrettet regeringsbygninger, nukleare anlæg som det i Isfahan samt militære hovedkvarterer. Ud over Khamenei blev adskillige andre højtstående medlemmer af ledelsen rapporteret dræbt, herunder generalstabschef Abdolrahim Mousavi og kommandanten for Revolutionsgarden, Mohammad Pakpour.
Landets politiske ledelse blev midlertidigt overtaget af et overgangsråd bestående af tre medlemmer: Præsident Massoud Pezeshkian, justitschef Gholam-Hossein Mohseni-Eje'i og Alireza Arafi. Midt i de militære sammenstød er diskussionen om en permanent efterfølger for Khamenei begyndt. Hans søn, Mojtaba Khamenei, anses for at være favorit og skulle angiveligt have bred opbakning i konservative og religiøse kredse. Samtidig træder Ali Larijani, generalsekretær for Det Nationale Sikkerhedsråd, frem som en indflydelsesrig aktør, der afviser forhandlinger med USA på nuværende tidspunkt.
Konsekvenserne af konflikten mærkes globalt. Mens Iran har reageret med modangreb mod Israel og amerikanske baser i regionen, er de internationale finansmarkeder kommet i uro. Særligt den sydkoreanske børs blev hårdt ramt, hvor hovedindekset Kospi faldt kraftigt. Samtidig advarer sikkerhedsmyndigheder om en øget fare for cyberangreb fra Iran, som især kan ramme den vestlige finanssektor. Den humanitære situation forværres hastigt; ifølge hjælpeorganisationer er hundredvis af civile allerede blevet ofre for kampene.
